Måned: juli 2022

Dette kapitel vil tage udgangspunkt i Kulturministeriets undersøgelser af museernes nuværende brugere og webbrugere. Af undersøgelsernes resultater bliver der tegnet et billede af forskellige brugertyper, såkaldte segmenter, som inddeles i forhold til fælles værdier, interesser og livsstil. Jeg vil udfolde disse identitetsrelaterede karakteristika lidt nærmere med hjælp fra to museologiske perspektiver og efterfølgende udvikle en… Læs mere Kulturministeriets undersøgelser

Brooklyn Museum er ingen undtagelse fra dette. Jeg vil underbygge denne påstand med endnu et eksempel fra museets webkommunikation, før jeg afslutningsvist vil illustrere, hvorfor det overhovedet er begrænsende ikke at benytte den konversationelle interaktion i forbindelse med Web 2.0. Brooklyn Museum havde i perioden marts til august 2008 en udstilling i bedste Web 2.0… Læs mere interaktion i forbindelse

Museet opfatter Web 2.0 som en oplagt mulighed for at skabe sociale relationer med og mellem brugerne og til at facilitere interaktive og lærerige oplevelser. Som museets Interpretive Materials Manager og Manager of Information Systems forklarer, er museets formål med anvendelsen af Web 2.0 følgende “… to utilize Web 2.0 sites and services not only… Læs mere Som museets Interpretive Materials

Den konversationelle interaktion er en udfoldelse af interaktionsparadigmet. Her er der tale om to- eller flervejskommunikation, hvor der eksisterer et reelt decentralt forhold mellem kommunikatorerne. De traditionelle afsender- og modtagerroller opløses, idet indholdet skabes i en gensidig og dynamisk proces, hvor afsender bliver modtager og vice versa, hvilket Yoshikawas Double Swing model kan illustrere: Den… Læs mere et reelt decentralt

NUANCERING AF INTERAKTIONSBEGREBET En af de grundlæggende dimensioner ved den nuværende informationsteknologiske udvikling og Web 2.0-kultur er interaktivitet. Man kan imidlertid støde på flere grader af interaktivitet; kommunikation Den digitale generation på museum 36 som transmission involverer også interaktion, men selvfølgelig i langt mindre grad end kommunikationsparadigmet kommunikation som interaktion. Endvidere vil der inden for… Læs mere kan imidlertid støde på

Formålet med kommunikation var at kunne transmittere signaler eller beskeder på kontrolleret vis over afstande, og denne kommunikationsforståelse er ifølge Carey så dybt forankret i den vestlige verdens tankegang, at den er vanskelig at ændre på i det konkrete liv (Op.cit. p.12-13). Carey anvender det religiøse ritual som metaforisk forbillede for at illustrere forskellen på… Læs mere kunne transmittere signaler

Gadamers begreb horizon dækker over det, vi ved, samt vores holdninger, værdier og verdenssyn – vores horisont er altså samtidigt et individuelt og et kulturelt socialt fænomen, fordi vores horisonter er et resultat af den tid, vi befinder os i (Op.cit. p.45). Mere specifikt er vores horisont et resultat af mindst tre overlappende elementer: Den… Læs mere samt vores holdninger

Men hvor Shannon og Weaver fokuserer på semantisk støj, som noget der kan medføre kommunikationsfejl, ser interaktionsparadigmet det som selve det betydningsskabende, hvilket jeg vil uddybe i det følgende. 4.2.2 KOMMUNIKATION SOM INTERAKTION Interaktionstilgangen bliver af professor i kommunikation John Fiske forklaret ved hjælp af et semiotisk perspektiv. Den afgørende pointe er her, at meningen… Læs mere Den afgørende pointe er her

Shannon og Weaver definerer kommunikation som alle de processer, hvor én person eller mekanisme påvirker en anden person eller mekanisme – hvilket kan sidestilles med den beskrivelse af kommunikation som McQuail og Windahls kalder ”an action on others” (Op.cit. p.3). I relation til Shannon og Weavers definition vil man ifølge forfatterne støde på tre niveauer… Læs mere den beskrivelse af kommunikation

Shannon og Weavers kommunikationsforskning er blevet karakteriseret som en transmissions-tilgang til kommunikation på grund af behandlingen af information som en neutral og objektiv størrelse, der kan besiddes, transmitteres og modtages (Carey, J. W. 1988; McQuail, D. & Windahl, S. 1982; Askehave, I. & Norlyk, B. 2006). Over for den står den modsatte tilgang, nemlig kommunikation… Læs mere blevet karakteriseret som en