den beskrivelse af kommunikation

Shannon og Weaver definerer kommunikation som alle de processer, hvor én person eller mekanisme påvirker en anden person eller mekanisme – hvilket kan sidestilles med den beskrivelse af kommunikation som McQuail og Windahls kalder ”an action on others” (Op.cit. p.3). I relation til Shannon og Weavers definition vil man ifølge forfatterne støde på tre niveauer af kommunikative problemer, som afføder følgende spørgsmål A. (technical problem): How accurately can the symbols of communication be transmitted? B. (semantic problem): How precisely do the transmitted symbols convey the desired meaning? C. (effectiveness problem): How effectively does the received meaning affect conduct in the desired way? (Shannon, C. & Weaver, W., 1949, p.4)

Shannon og Weavers kommunikationsmodel er udviklet ud fra et ingeniørmæssigt synspunkt til at besvare spørgsmål på niveau A, altså hvordan man bedst kan designe et kommunikationssystem, der med akkuratesse og effektivitet kan transmittere kommunikation fra A til B. Men niveauerne skal ifølge forfatterne forstås som indbyrdes relaterede, idet et problem på niveau A i princippet vil medføre problemer på de to andre niveauer. Niveau B og C beskæftiger sig ifølge Shannon og Weaver med de mere filosofiske forhold omkring kommunikation, hvilket kan være den tidligere nævnte semantiske støj, som de dog ikke selv forholder sig yderligere til, men understreger, at pointen i at studere kommunikation på alle tre niveauer er den samme, nemlig at forstå, hvordan man kan effektivisere en kommunikationsproces (Op.cit. p.6). Kommunikationssystemet har en præskriptiv karakter, der lidt forenklet kan beskrives som en proces, hvor afsender påvirker modtagers adfærd eller sindstilstand. Hvis beskedens effekt er anderledes eller mindre end intenderet, er der tale om kommunikationsbrist og i så fald kan man undersøge, hvor i forløbet fejlen opstod (Fiske, J., 1982, p.2).

Denne forståelse af kommunikation som en lineær informationsoverførsel til en passiv modtager har samme træk som den velkendte behavioristiske forståelse af den menneskelige adfærd som reaktioner på ydre stimuli, de såkaldte stimulus-respons mønstre, som modellen nedenfor illustrerer S R (Hansen, Tia, Holgersen, Sven-Erik & Klausen, Tove, 1998, p.23). Black Box Den digitale generation på museum 31 Shannon og Weavers kommunikationssystem er konstrueret på samme måde, blot til at beskrive kommunikation som en simpel påvirkning fra en afsender og en dertil knyttet reaktion hos modtager. I begge modeller frasorteres de indre kognitive processer, for at kunne observere den ydre adfærd alene. Stimulus-responsmodellen skildrer den kognitive tilstand som en ”Black Box”, fordi denne ikke kan observeres direkte og ”objektivt”. Shannon og Weaver afskriver ikke på samme måde de kognitive fænomener, men tilføjer i stedet elementerne teknisk støj og semantisk støj, som kan forstyrre effektiviteten i afsenders informationsoverførsel til modtager. Kommunikationsforskningen cirkulerer grundlæggende omkring, hvordan begrebet information skal opfattes og tilgås. Hvor transmissionstilgangen behandler information som objekter, der kan sendes via en neutral dataoverførsel til en forholdsvis passiv modtager, beskæftiger den anden tilgang sig mere med, hvordan information er mening, der skabes i selve interaktionen mellem afsenders produktion af information og modtagers afkodning af samme. Udviklingen væk fra et transmissionsperspektiv er sket gradvist ved, at der er kommet mere og mere fokus på modtagerens aktive rolle og på de kognitive fænomener, altså at bearbejdningen af information er afhængig af de identitetsmæssige og fortolkningsmæssige karakteristika ved kommunikationens aktører.