fremgår af billedet ovenfor

Med possen kan man skabe sin egen profil og komme med i museets netværk for at dele fælles interesser. Problemet er bare, at man ikke kan dele noget med andre. Som det fremgår af billedet ovenfor, er der fem funktioner, hvoraf man under fanebladet ’comments’ vil forvente en mulighed for at kunne kommentere – men det gælder kun samlingen, og altså ikke hinandens profiler eller kommentarer til samlingen. Det vil eksempelvis ikke være muligt at anlægge James Careys rituelle perspektiv på kommunikation i dette tilfælde, da netværket reelt ikke er et fællesskab. Selve interaktionen vil snarere falde ind under paradigmet kommunikation som transmission, idet man ikke kan meget andet end at klikke og vælge. Man har dog muligheden for selv at skrive indhold, som det fremgår af billedet nedenfor, hvor en bruger har skrevet en tekst om farven blå, og derfor kan interaktionsformen karakteriseres som registrerende. 18 http://www.brooklynmuseum.org/community/network/ Den digitale generation på museum 41 http://www.brooklynmuseum.org/community/posse/profiles/shelley Brugerne producerer indholdet, men museet kontrollerer distributionen. Netværket udgøres af individuelle ytringer i et kollektivt rum, hvor brugerne er adskilte og ikke kan interagere med hinanden.

Det ville være oplagt at lave en ekstra funktion, så brugerne kunne kommentere og debattere gennem konversationel interaktion, hvilket i et rituelt kommunikationsperspektiv ville kunne give fællesskabet karakter af en ”… sacred ceremony that draws persons together in fellowship and commonality.” (Carey, J. W., 2009, p.15). Det er kendetegnende for det fleste museers webkommunikation, at interaktionsmulighederne ikke er konversationelle, men snarere tilhører de tre andre interaktionsformer. Brooklyn Museum er ingen undtagelse fra dette. Jeg vil underbygge denne påstand med endnu et eksempel fra museets webkommunikation, før jeg afslutningsvist vil illustrere, hvorfor det overhovedet er begrænsende ikke at benytte den konversationelle interaktion i forbindelse med Web 2.0. Brooklyn Museum havde i perioden marts til august 2008 en udstilling i bedste Web 2.0 stil, hvor publikum kunne deltage som med-kuratorer. Udstillingen ’Click! A Crowd-Curated Exhibition’19 blev skabt med inspiration fra James Surowiecki’s Wisdom of Crowds-teori. Som forklaret i kapitel 2.2 anvendes denne opfattelse ofte som synonym for Web 2.0 på grund af webbets nye ”bottom-up” kommunkationsform, hvor brugerne har lige så stor indflydelse som eksperterne. For at massernes visdom tilsammen vil kunne give et bedre svar, er der dog ifølge Surowiecki nogle betingelser, der skal være opfyldt:  Meningsdiversitet: Hver person skal have sin egen mening.  Uafhængighed: De enkelte individer må ikke påvirke hinandens opfattelser.