muligt for internettet at omslutte

Udviklingen af World Wide Web har gjort det muligt for internettet at omslutte verden i almindelighed og dermed er internettet blevet det kommunikationsmiddel, der for første gang gør det muligt for stort set hele verdens befolkning at kommunikere med hinanden på ethvert tidspunkt og fra ethvert sted (Castells, M. 2003, p.21). I modsætning til Qvortrup tager Castells udgangspunkt i teknologideterminismen og hævder, at det er revolutionen inden for informations- og kommunikationsteknologierne, der har medført det nye paradigme, som vi befinder os i, hvilket Castells betegner ”Informationalism” (informationsalderen) (Op.cit. p.15). På basis af det nye teknologiske paradigme er der opstået en ny organisationsform, en ny social morfologi, der forbinder os gennem decentrale horisontale netværk, hvorfor Castells betegner vores samfund som netværkssamfundet. Dette samfunds logik bygger på værdien af at dele – at alle kulturer kan komplementere og lære af hinanden ved at give og modtage og samarbejde gennem en evig proces af informationsproduktion og kommunikation (Ibid.).

Don Tapscott og Anthony Williams forsøger i bestselleren Wikinomics fra 2006 at formulere en økonomisk teori, som netop bygger på samfundets 3 http://www.formidlingsnet.dk/arkiv/den-digitale-generation-pa-museum Den digitale generation på museum 14 nye dominerende sociale struktur. Vi befinder os ifølge forfatterne i ”the Age of Participation”, hvor folk samarbejder om forskellige opgaver som aldrig før og på helt nye og åbne måder. Teorien wikinomics anvender wiki-princippet 4 som bærende metafor. Ifølge forfatterne bør virksomheder i dag nemlig følge de fire grundprincipper, som også kendetegner Wikipedia, hvis de vil klare sig i fremtiden. Principperne er: Åbenhed, samarbejde, deling og at handle globalt (Tapscott & Williams, 2006, p.3). Disse fire principper er i høj grad baseret på de nye former, hvorpå man inden for de seneste år er begyndt at strukturere, anvende og udvikle information og viden på webbet. Selvom WWW ikke har været almindeligt tilgængeligt siden midten af 1990’erne, taler man allerede om tre forskellige generationer, hvoraf især den anden generation har sat et særligt markant aftryk i vores kultur. Fænomenet kaldes ”Web 2.0” og har ikke alene inspireret forfatterne bag Wikinomics, men også ført til, at Time Magazine i 2006 valgte at kåre dig og mig som ”Person of the Year”. I museumskredse har man også fået øjnene op for Web 2.0, hvor trenden dog har manifesteret sig i noget højere grad i det internationale museumslandskab end i det danske. Især har forfatteren bag webbloggen Museum 2.05 Nina Simon haft stor succes med at udbrede og implementere sin forskning i, hvordan museerne kan anvende Web 2.0 til at facilitere lærerige og engagerende museumsoplevelser gennem en bruger- og deltagelsesorienteret tilgang. Museerne er nødt til at forholde sig i større eller mindre grad til Web 2.0- kulturen, for man kan ikke komme uden om den. Gennem vores daglige anvendelse af webbet vil vi møde og højst sandsynligt deltage i eller bidrage til en eller flere Web 2.0-aktiviteter. Vi webbrugere kan øge indflydelse på hvad som helst når som helst og med hvem som helst; som Time Magazine skrev om Web 2.0 i kåringen af ”YOU” som årets person, har vi brugere fået en aktiv og betydelig rolle i samfundet: ”It’s a story about community and collaboration on a scale never seen before.

It’s about the cosmic compendium of knowledge Wikipedia and the million-channel people’s network YouTube and the online metropolis MySpace. It’s about the many wresting power from the few and helping one another for nothing and how that will not only change the world, but also change the way the world changes.” 6 Hvordan Web 2.0 har manifesteret sig i museernes kommunikation og formidling vil blive illustreret i kapitel 4.2.5, hvor jeg gennem nogle udvalgte eksempler ser på, hvilke muligheder og begrænsninger der i et kommunikationsteoretisk perspektiv kan være ved anvendelsen af Web 4 Wiki-princippet henviser til det brugerskabte Wikipedia, som er en non-pofit web-baseret multi-sproget encyklopædi med åbent indhold, som konstant vokser sig større i kraft af et friviligt og åbent samarbejde mellem brugere fra hele verden. 5 http://www.museumtwo.blogspot.com/ 6 http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,1569514,00.html Den digitale generation på museum 15 2.0 i museumssammenhæng.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *